Kollaborativ

Google toolbar nu med bookmarks

Posted in Uncategorized by poder on januar 30, 2006

Google har lanceret version 4 af deres toolbar, og denne version indeholder nu adgang til centrale bookmarks. Google bookmarks har eksisteret siden oktober, men først nu kommer den oplagte integration med toolbaren (pt kun internet explorer). Funktionen er lidt den samme service som kendes fra del.icio.us, dog uden den ‘sociale’ del hvor man kan dele og se bookmarks fra andre som del.icio.us blev kendt på. Toolbar beta

Microsoft opruster med livelab

Posted in Uncategorized by poder on januar 30, 2006

Microsoft har lanceret en helt ny forskningsgruppe og tænketank kaldet livelab. Den skulle bestå af nogle af MS bedste udvikler og forskere (en blanding af folk fra MSN og MS-research). Fokus er hurtig prototyping, lancering af nye teknologier, workshops, konferencer m.m:
Områderne er Natural language processing, Machine learning, Information retrieval, Data mining m.m.
Det kunne minde lidt om googlelabs, dog uden den tætte tilknytning til internet teknologi og web 2.0 som Google har.
Windows live rækker længere end rent internet. Det omhandler områder som at “samle brugeroplysninger on- og offline”, “forhold (relationer) til andre”, “opdagelser (nye information/områder)” og “Sikkerhed”.
Det er en ambitiøs vision. Jeg kunne godt ønske at microsoft på den korte bane kastede lidt flere kræfter efter mere enkle og rene web 2.0 løsninger (som eks yahoo gør det). Det kunne hjælpe med at få flere til at tænke som web 2.0 og vi undgår at bygge fremtidens teknologi på den gamle microsoft måde…..
Men spændende hvad Windows live kommer til at byde på….

Update: her er et glimrende indlæg vedr forskellen på googlelab og livlab
Much too early to comment on Live Labs by TDavid

– Thomas Elton

Prøv Wikispaces – gratis, nem og kraftfuld!

Posted in Uncategorized by poder on januar 28, 2006
Wikispaces – A Place To Grow Communities

Flickr Photo

Elton var så flink at hjælpe mig lidt med en oversigt over Wikifarms, som han havde fundet på denne blog.

Efter at have kigget lidt igennem må jeg sige at jeg er meget imponeret over Wikispaces.

Her er der virkelig mange smarte funktionaliteter. Der er et skønt rent interface, med en Wysiwig editor. Der er mulighed for at inkludere ens Blog og RSS feeds på sider, og så kan man fan’me også TAGGE sine blogindlæg, hvilket jo er overfedt!

Der er også et lækkert interface til at uploade filer og tage backups af data på ens Wiki.

Tjek det ud, hvis du står og mangler et sted at starte og afprøve wikis.

Jeg har startet en på poder.wikispaces.com. Kig forbi.

– Jens Poder

Gratis Wiki oprettelse a la Blogger

Posted in Uncategorized by poder on januar 25, 2006
PBwiki

Jeg ved ikke om det her er totalt gamle nyheder for alle, men i min iver efter at finde webhostede og velfungerede sociale samarbejdsværktøjer skvattede jeg over PBwiki (PeanutButterWiki som er det fulde navn).

Her kan du, ligesom du her på blogger kan oprette din egen blog med din ‘egen’ url, oprette din egen wiki. Min hedder for eksempel poder.pbwiki.com

Det er gode nyheder for mig, der eller typisk har brugt WikkaWiki, som er man selv skal kunne installere på servere og databaser, hvilket selvfølgelig er sjovt, men bøvlet.

– Jens Poder

Wikipedia bedre end sit rygte! : Sammenligning i Nature med Britannica

Posted in Uncategorized by poder on januar 5, 2006

The exercise revealed numerous errors in both encyclopaedias, but among 42 entries tested, the difference in accuracy was not particularly great: the average science entry in Wikipedia contained around four inaccuracies; Britannica, about three.

news @ nature.com encyclopaedias go head to head Wales’ Wikipedia comes close to Britannica in terms of the accuracy of its science entries, a Nature investigation finds.

Det anerkendte videnskabsmagasin Nature lavede 15. december en sammenligning med den traditionelle 24 karats standardmeter indenfor kvalitetsleksikonner og fandt overraskende ud af at kvalitetsforskellene ikke er så store.

Nature lavede en såkaldt peer-review, hvor man tager en ekspert-artikel og sender den til en anden anerkendt ekspert, for at finde frem til fejl. For de 42 artikler der blev testet fra henholdsvis Wikipedia og Encyclopedia Britannica inden for de samme emner, viste det sig at Wikipedia i gennemsnit havde 4 unøjagtigheder per artikel, mod Britannicas i gennemsnit 3!

Dels er det overraskende at kvaliteten ligger så tæt på hinanden, dels at Britaniccas kvalitet ikke er bedre. Skrevne leksikonner er åbenbart ikke så ufejlbarlige som vi er vandt til at tro.

Så på trods af masser af dårlig presse i december – hvor Wikipedia blandt andet havde en artikel, der anklagede John F. Kennedys tidligere sekretær for at være den rigtige morder – så skal man altså ikke opgive den store Wiki helt.

Men man skal være opmærksom på, at redaktørerne hos Wikipedia har en tendens til at bringe kontroversielle teorier til torvs, uden at det klart fremgår, at der er tale om en sådan. Her er Britannica mere konservativ.

Dette er et spændende aspekt af social leksikonskrivning, at den mest interessante historie, kan ende med at overtrumfe den egentlige sandhed. Det er social konstruktionisme, hvor det at have en spændende historie kan være lige så vigtigt som det at have objektivt ret.

– Jens Poder