Lad os snuble gennem kyberrummet sammen

Den tilhørende webprofil, men det er toolbaren der er selve fundamentet

Sjovt at Twitter får så meget omtale og StumbleUpon lever relativt anonymt, men dog stadig formår at have 50% flere brugere.

Jeg begyndte først selv, at bruge StumbleUpon for et par måneder siden, men må så til gengæld indrømme, at jeg siden da har fået et nyt, fast morgen ritual.
Jeg står op 45 min. tidligere end jeg plejer og laver en god kop kaffe. Og så sidder jeg ellers i den fredlige morgenstilhed og Stumbler af hjertets lyst.

I disse to (morgen)måneder har jeg opdaget flere nye, fantastiske artikler, fotos/illustrationer og sites end … tja meget! længe.

For mig er netop enkeltheden ved StumbleUpon’s tilhørende toolbar det helt afgørende. Jeg behøver ikke beslutte om jeg vil følge et uigennemskueligt tinyurl-link i Twitter jeg reloader bare løbende med alt+esc indtil jeg falder over noget godt.

I og med jeg ofte har en del faneblade kørende samtidigt i Firefox (jeg venter stadig! på Chrome til Mac) og løbende “tabber” igennem dem, mens nogle sider reloader, eller nye sider åbner, bliver mine stumbles noget der næsten nærmer sig peripheral sensing. Og lige netop dét er en personlig kæphest for mig i forbindelse med interaktions-design til web og “nye medier”.
Når jeg blæser gennem mine browserfaner og intuitivt fornemmer noget interessant giver jeg det opmærksomhed og hvis ikke det fanger med det samme lukker jeg fanen eller alt-esc’er en ny stumble.
Indrømmet det egner sig nok bedst til “visuelle” emner som fotos, design, arkitektur, illustration etc., hvor man ikke nødvendigvis behøves at nærlæse, men kan nøjes med at skimme siderne. Men så fungerer det til gengæld også bare perfekt. Simpel interaktion (inkl. mulighed for at sende links videre til min Gmail med 2 klik), et stort indholdskatalog og kollaborativ filtrering fra andre der har bedømt siderne før mig, er en vindercocktal når det fungerer.

Den grundliggende brugeroplevese er ubesværet og bliver ikke forstyrret af unødvendigt opmærksomhedskrævende valg i forbindelse med interaktion og navigation. Vi befinder under alle omstændigheder i en informations tsunami. Giv os da mulighed for at svømme med strømmen i stedet for at skulle kæmpe imod og forsøge at styre det ustyrlige. Måske endnu en smule overdrevet, men fremtiden er jo som bekendt bare ujævnt distribueret 😉

Udfordringen jeg dog er blevet opmærksom på efterhånden som jeg er blevet så glad for tjenesten, at jeg gerne vil yde mit bidrag til indholdskataloget, er den gamle kending tags/kategorier.

StumbleUpon popper en form når man rater et site der ikke er i deres indholdskatalog og denne form kræver blandt andet, at man tilføjer sitet til en kategori og gerne også tildeler tags og dét fungerer ikke optimalt. Når jeg er i mit lettere rastløse stumble-mode er jeg altså ikke voldsomt disponeret for at bruge tid på at scrolle gennem alfabetiserede kategori-lister samt tildele meningsfulde tags.

Men nogen skal jo tildele beskrivende metadata der muliggør oplevelsesorienteret filtrering. Og Google, Delicious, Technorati osv. er jo mere til når man allerede véd hvad man går efter og så kræver det en mere aktiv/bevidst indsats at søge. Det jeg elsker ved StumbleUpon er det tilfældige, automatiserede, “I-feel-lucky-agtige” inden for afgrænsede emne-kataloger hvis indhold er kvalitetssikret af interesse-fæller (“andre som mig” ).

Hvordan får vi bedst filtreret og bedømt alt det gode indhold på web, og tror I man kan undvære det menneskelige aspekt og lade algoritmer (Calais, Evri) sortere skidt fra kanel ? – lad os høre nogle kommentarer.

– Rasmus Lasthein

Evolutionært pres, og det der er værre

Godt så. Dette indlæg har jeg længe villet skrive. Nu skal det så være, inden Zune kommer på markedet, og hver god mand og hans fætter vågner op og laver de samme fremskrivninger.

Kære læsere, Lasthein’s unikke forecast for den nærmeste fremtid:

1. Zune kommer med WiFi.
2. Apple bander højlydt fordi Microsoft har ramt et konkret brugerbehov.
3. IPod kommer med WiFi.
4. Blogossfæren summer med krav til iPod understøttelse af Dashboard Widgets .
5. Vista kommer med superfed RSS integration og fornuftige udvidelser af RSS formatet.
6. IPod understøtter Dashboard Widgets. Musicstore laver indgang til RSS feeds og Widgets.
7. Zune understøtter Vista Widgets (Gadgets) .
8. Apple og Microsoft sætter sig tungt på Widget markedet til trods for Widsets og andres gode tiltag.
9. Browserkrigene fra 90’erne på desktopweb genopstår med fornyet kraft på widgetweb, denne gang dog med støtte af bærbar hardware der med sikkerhed kun understøtter det proprietære widget format fra terminal producenten. Heldigvis for indholdsproducenterne er råstoffet (xml)feeds der relativt nemt kan tilpasses, såddan da.

Læserne er velkomne til at bytte lidt rundt på rækkefølgen, men de grundliggende forudsigelser er jeg “all in” på, hvis jeg må være lidt pokersmart.

Og nej, vi ved ikke noget med sikkerhed, men set fra et darwinistisk udsigtstårn må det være en naturlig udvikling, og det skal nok blive lækkert, og det er i øvrigt langt mere sandsynligt at det er netop dette skift der for alvor sparker gang i mobil/widgetweb fremfor richmedia på mobilen, som der har været talt så meget om denne sommer.

– Rasmus Lasthein

Bladre bladre bladre, ah ja!

Hvor er det dog dejligt med den nye coverart bladrefunktion i iTunes. Lidt mærkeligt det først kommer nu, når vi efterhånden i en årrække har vidst at brugerne primært husker i billeder, dufte, stemninger, relationer osv., og at alfabetiserede indexlister meget sjældent virker hverken særligt inspirerende eller er til megen hjælp når man søger en kunstner hvis navn man ikke lige kan huske!

Men godt det omsider kom, og i en rigtig lækker udgave i øvrigt, og hvor må det være rart for Apple at få så mange metadata-relationer frit og kvit foræret fra brugerne. Jeg har sagt ja til tilbuddet om gratis at kunne downloade coverart for de temmelig mange CD’er jeg har lagt ind i iTunes, så nu ved Apple pludeslig rigtig meget mere om mit musikforbrug. Godt for dem!
En af de mange diskussioner der har kørt om Murdochs køb af Myspace gik jo netop på at han derved ville få en fantastisk indsigt i brugernes relationer i forhold til forbrugsmønstre. Med andre ord indsigt i f.eks. hvilke aldersgrupper hvor fans af Barenaked Ladies også lytter til Beyonze .

Man kan vel næsten sige at Apple, udover at komme brugerne i møde, har fået en lille Murdoch oven i hatten. Lad os håbe det så kommer til at afspejle sig i iTunes anbefalinger der indtil videre begrænser sig til et lidt fattigt kollaborativt filter og iMix. Personligt ville jeg da gerne præsenteres for kunstenere der på ægte Long Tail manér dukker op som relaterede emner “via” andre brugeres CD samlinger.

– Rasmus Lasthein

Metadata à la carte

En af mine faglige kæpheste er datamining på metadata-relationer og meningsfulde, multimodale, grafiske visninger af disse sammenhænge.
I informations-tsunamien vil grænseflader der indbyder til “peripheral sensing” være en af de redningsplanker der kan redde brugerne fra druknedøden 😉

Digg Labs har lavet denne lækre, lille ting de kalder Swarm. Den minder lidt om WeFeelFine som jeg omtalte for nogle uger siden med den forskel at det selvfølgelig er aktive historier der sværmer. Der er tre filtre/modes og de mangler en del i at være rigtigt brugbare hvis de skal kunne anvendes i forhold til perifær sansning af informationsflow. Men det er godt at se at der nu (igen) begynder at dukke små metadata-gardens op.

Når vi nu ved at ca. 90% af kommunikationen mellem to mennesker der står over for hinanden er ikke-verbal vil det så ikke være naturligt at ekstrapolere denne viden til online oplevelser designet og optimeret til en høj grad af ikke-tekstuel aflæsning ?

Jeg tror personligt det vil være en absolut nødvendig udvikling for en række indholdsformater til nettet såfremt vi ikke skal udvikle os til en race af stressede, skrålæsende, nøgleordsskimmende semantikere.

– Rasmus Lasthein

Gi’ mig et filter

Det kan være ekstremt svært at forudsige holdbarheden af forretningsmodellerne for de mange nye tjenester der konstant dukker op. Nogle ideer fejler i første forsøg for dernæst at blive en kæmpe succes forholdsvis kort tid efter (Friendster >> Myspace).

Et rimeligt første-niveau filter kan være hvilke der når frem til at blive omtalt i de “gamle” medier.

Billedserien “Web 2.0 around the world” på CNN gennemgår 20 tjenester i forskellige kategorier. Lidt mere underholdende og overskueligt end de lange lister man normalt ser.

– Rasmus Lasthein

(Sam)tale er guld, tavshed er sølv

“The Relativity Theory of Information“, god lang artikel om udviklingen fra landbrugssamfund til ….. forstadssamfund med smalle informations/nyheds-kanaler der sløver vores evner til samtale og konversation. Og så nu hvor web 2.0 er i fuld gang med at gen(op)finde samtale på nettet og hvordan de personlige relationer bliver et værktøj for findability, et primært filter for troværdighed af infomation og nyheder.

Det er dog stadig uklart for mig hvordan social software etc. kan facilitere fordybende samtaler. Min egen erfaring fra min bandprofil på Myspace og andre social networking sites er at samtalerne tit bliver sms-agtigt korte og kondencerede.

– Rasmus Lasthein

We feel fine

Since August 2005, We Feel Fine has been harvesting human feelings from a large number of weblogs. Every few minutes, the system searches the world’s newly posted blog entries for occurrences of the phrases “I feel” and “I am feeling”. When it finds such a phrase, it records the full sentence, up to the period, and identifies the “feeling” expressed in that sentence (e.g. sad, happy, depressed, etc.). Because blogs are structured in largely standard ways, the age, gender, and geographical location of the author can often be extracted and saved along with the sentence, as can the local weather conditions at the time the sentence was written. All of this information is saved.

We feel fine er vanedannende socialsoftware og kunstværk/metadata-garden med mange forskellige filtre/modes og grafiske visninger.
Selve teknologien virker måske lidt gammeldags og set før, men datagrundlaget gør forskellen. En slags grafisk Long Tail collaborative filter på blogosfæren, fantastisk!

Jeg vil have det på min iPod, når den engang får indbygget WiFi og widget-engine, hvis Microsoft ikke for engangs skyld kommer først med deres annoncerede iPod-killer til efteråret.

– Rasmus Lasthein

Less of More

“The Long Tail – Why the Future of Business Is Selling Less of More” skrevet af Wired’s chefredaktør Chris Anderson er netop landet i mit dueslag i DR. Jeg har glædet mig til at læse bogen siden jeg først hørte om den og efter at have læst den oprindelige artikel “The Long Tail” på Wired.

Det grundliggende vilkår at i en økonomi uden distributions-flaskehalse vil markedet for obskure, marginale produkter (og tjenester) kunne konkurrere på lige fod med eller enda overgå markedet for de heftigt markedsførte hits virker så umiddelbart befriende og tiltalende. Via collaborative filtering, brugeranmeldelser og andre metoder der faciliterer findability bliver det pludseligt muligt for det ukendte at blive kendt, at skabe sammenhæng og finde købere/brugere.

Jeg vil anmelde bogen så snart jeg er færdig med den. Indtil da kan jeg anbefale denne optagelse “Chris Anderson with Will Hearst” fra et seminar i The Long Now Foundation.

– Rasmus Lasthein