Kollaborativ

Første dag på New Media Days – Små godbidder

Posted in Jens Poder by poder on oktober 11, 2006

Det er sært at gå rundt på konferencer. Det er altid noget andet man får ud af det, end det man forventer. Ofte er det mest småbidder og mindre ting man har med hjem derfra. Her er min liste over top 3 pointer fra dagens program

  1. Live Web versus Static Web: Fra Doc Searls keynote fra morgenstunden. Det gamle web var en rodebunke, hvor vi havde brug for store maskiner til at hjælpe os rundt. Google indexerede det hele for os, og så kunne vi lede. Men RSS har skabt et Live Web, hvor vi med sekunders forsinkelse kan læse blogindlæg fra hele verden. “Google looks thorugh billions. Technorati listens to millions”. Google er det statiske web, med Technorati får vi et levende web.
  2. Essensen af netværkstidsalderen: Jonas Birgerson fra sverige gav en cool intro til det paradigme-skift fra Industrisamfundet til netværkssamfundet. Essensen af forandring består af. Transparent Teknologi – alle bruger de samme teknologier. Det svenske militær har ikke specialsystemer til at kigge på billeder af ubåde i skærgårde. De bruger photoshop ligesom os andre. Man kan ikke købe ny teknologi væk, som man kunne i industrialderen. “Dette er en trussel… lad os købe det og gemme det væk i et varehus ved siden af pagtens ark”. Det prøvede de med Napster, og 9 andre og til sidst var der Kazaa som ikke kunne knægtes. Software Logic – Perfekte kopier er gratis og det koster ikke en krone at have en kunde mere. Communities – Communities er en kerneværdi i netværkssamfundet fordi det giver dig mulighed for at dele din særlige storhed med folk der forstår dig. Stort set ingen i min familie og ganske få på mit arbejde fatter helt hvad det er jeg snakker om, men på internettet kan jeg møde ligesindede. Det er kernen i open source software, at jeg kan vise min fede kode til nogen der forstår den og sætter pris på den.
  3. Internettet er ikke et medie, det er et sted: Doc Searls refererede til sin bog World of Ends, og hævdede at internettet ikke er et medie. Det er et sted. Betydningen af det er, at der er ikke brug for mediering af indholdet. Den rolle som institutionerne har indtaget, som mediatorer, er overflødig, særligt på live-webbet. De gamle medier bør indtage en rolle som deltagere frem for afsendere af content til “forbrugere” af content.

Det var i første omgang de tre vigtigste ideer fra min første dag på NMD06.

– Poder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: