Den tilhørende webprofil, men det er toolbaren der er selve fundamentet

Sjovt at Twitter får så meget omtale og StumbleUpon lever relativt anonymt, men dog stadig formår at have 50% flere brugere.

Jeg begyndte først selv, at bruge StumbleUpon for et par måneder siden, men må så til gengæld indrømme, at jeg siden da har fået et nyt, fast morgen ritual.
Jeg står op 45 min. tidligere end jeg plejer og laver en god kop kaffe. Og så sidder jeg ellers i den fredlige morgenstilhed og Stumbler af hjertets lyst.

I disse to (morgen)måneder har jeg opdaget flere nye, fantastiske artikler, fotos/illustrationer og sites end … tja meget! længe.

For mig er netop enkeltheden ved StumbleUpon’s tilhørende toolbar det helt afgørende. Jeg behøver ikke beslutte om jeg vil følge et uigennemskueligt tinyurl-link i Twitter jeg reloader bare løbende med alt+esc indtil jeg falder over noget godt.

I og med jeg ofte har en del faneblade kørende samtidigt i Firefox (jeg venter stadig! på Chrome til Mac) og løbende “tabber” igennem dem, mens nogle sider reloader, eller nye sider åbner, bliver mine stumbles noget der næsten nærmer sig peripheral sensing. Og lige netop dét er en personlig kæphest for mig i forbindelse med interaktions-design til web og “nye medier”.
Når jeg blæser gennem mine browserfaner og intuitivt fornemmer noget interessant giver jeg det opmærksomhed og hvis ikke det fanger med det samme lukker jeg fanen eller alt-esc’er en ny stumble.
Indrømmet det egner sig nok bedst til “visuelle” emner som fotos, design, arkitektur, illustration etc., hvor man ikke nødvendigvis behøves at nærlæse, men kan nøjes med at skimme siderne. Men så fungerer det til gengæld også bare perfekt. Simpel interaktion (inkl. mulighed for at sende links videre til min Gmail med 2 klik), et stort indholdskatalog og kollaborativ filtrering fra andre der har bedømt siderne før mig, er en vindercocktal når det fungerer.

Den grundliggende brugeroplevese er ubesværet og bliver ikke forstyrret af unødvendigt opmærksomhedskrævende valg i forbindelse med interaktion og navigation. Vi befinder under alle omstændigheder i en informations tsunami. Giv os da mulighed for at svømme med strømmen i stedet for at skulle kæmpe imod og forsøge at styre det ustyrlige. Måske endnu en smule overdrevet, men fremtiden er jo som bekendt bare ujævnt distribueret

Udfordringen jeg dog er blevet opmærksom på efterhånden som jeg er blevet så glad for tjenesten, at jeg gerne vil yde mit bidrag til indholdskataloget, er den gamle kending tags/kategorier.

StumbleUpon popper en form når man rater et site der ikke er i deres indholdskatalog og denne form kræver blandt andet, at man tilføjer sitet til en kategori og gerne også tildeler tags og dét fungerer ikke optimalt. Når jeg er i mit lettere rastløse stumble-mode er jeg altså ikke voldsomt disponeret for at bruge tid på at scrolle gennem alfabetiserede kategori-lister samt tildele meningsfulde tags.

Men nogen skal jo tildele beskrivende metadata der muliggør oplevelsesorienteret filtrering. Og Google, Delicious, Technorati osv. er jo mere til når man allerede véd hvad man går efter og så kræver det en mere aktiv/bevidst indsats at søge. Det jeg elsker ved StumbleUpon er det tilfældige, automatiserede, “I-feel-lucky-agtige” inden for afgrænsede emne-kataloger hvis indhold er kvalitetssikret af interesse-fæller (“andre som mig” ).

Hvordan får vi bedst filtreret og bedømt alt det gode indhold på web, og tror I man kan undvære det menneskelige aspekt og lade algoritmer (Calais, Evri) sortere skidt fra kanel ? – lad os høre nogle kommentarer.

- Rasmus Lasthein

For de af jer, der hader at aflevere gmail-kodeord til alle mulige suspekte web2.0-sites, fordi sitet gerne vil knytte jer sammen med jeres venner… der er håb i horisonten.

Google og Plaxo har sammen fundet på en måde at kombinere de åbne standarder OpenId og Oauth.

OpenId tillader brugere at have det samme login på tværs af flere forskellige sites. Det er praktisk for brugerne, og også for sites der kan have glæde af at brugerne allerede har et login de kan bruges… Hvis der altså var nogen der brugte uden for nørd-verdenen.

Oauth har vundet mere traction i praksis en OpenId. Oauth er en standard måde hvorpå et site kan opbevare brugerens betroede data og tillade andre sites adgang til dele af disse gennem et standard API. Hvis du bruger flickr-billeder i tredjeparts tjenester, for eksempel i et blogging-værktøj eller en billed-uploader, så har du sikkert allerede prøvet det. Når man skal knytte op til flickr, bliver man for et kort øjeblik transporteret over på en flickr-side, hvor man logger på med sit yahoo!-login, giver tilladelse til at ens billeder bliver brugt af den tjeneste man arbejder med, og så ryger man tilbage. Man afgiver altså ikke sit yahoo!-login, og dermed adgang til mail og hvad ved jeg. I stedet for har man blot givet flickr lov til at afgive billeder fra ens konto til den tjeneste man arbejder med. Supersmart for både flickr, bruger og tredjeparts tjenesten.

Fordelen ved denne nye hybridprotokol er at den nedbryder behovet for gentagne logins og redirects mellem i dette tilfælde Plaxo og Google. Brugeren får glæden ved på en sikker og nem måde, at kunne bruge sit OpenId login til at give Plaxo adgang til sin adresse-bog, uden samtidig at give adgang til alt man har liggende på sin google konto, hvilket jo er en del efterhånden.

Lidt nørdet. Men der er perspektiv i det

- Jens Poder

Booksprouts som lancerede forleden, forsøger at binde folk sammen ved hjælp af litteratur, på tværs af geografi og landegrænser.

Du logger dig på, og så går du ellers på jagt efter andre, der ønsker at læse den samme bog som dig.

Kig forbi. Jeg har lige meldt mig ind i en Haruki Murakami læseklub.

- Jens Poder

Men Tariq sagde noget under sit oplæg som fik mig til at overveje at slette Netvibes fra min browser for evigt.

Det handlede om opmærksomhed. Om hvorledes sociale medier har evnen til at samle folks opmærksomhed. Og det er præcis det der er mit problem…

I mit firma Peytz & Co. bruger vi en af de populære webbaserede mail og kalender løsninger. Zimbra hedder den vi bruger. Det er i sig selv fint, men nu kommer vi til problemet. Hver gang jeg vil åbne min browser for at oprette en aftale i min kalender skal jeg forbi min Netvibes startside.

Og så sker det forfærdelige.

Min opmærksomhed bliver kapret af de sociale medier. For på min Netvibes side ligger mine Facebook venners nyeste kommentarer, mine Twitter Feeds og ny mail på min private Gmail.

Så i stedet for at få booket det møde jeg åbnede min browser for, bliver min korttidshukommelse instantly slettet af nye Tweets fra gode venner og Facebook status opdateringer om at Maria lige har lavet nummer to.

Og så har jeg simpelthen glemt, hvad jeg egentlig åbnede browseren for. Og før jeg ved af det har jeg brugt 20 minutter på Stumbleupon!!!

Måske er det bare mig der er hjernedød (det behøver I ikke kommentere på). Eller også er der en grundlæggende problematik ved det at have sine produktivitetprogrammer liggende i browseren, som jo er et enormt distraherende stykke software.

Hvis produktivitetssoftware på nettet koster mig 20 minutters random surfeture, så er det jo så som så med hvor smart det er. Eller er det bare mig. Er der nogen af jer der har oplevet samme problem?

- Jens Poder

Det her er et gigasejt mashup fra Mozilla Labs. Ubiquity integrerer åbne API’er og fra nettet i et Firefox plugin der lader brugerne ombygge deres websider til mashups mens de bruger dem.

Hvad kan man bruge det til?

Jo! Forestil dig du har en side med en adresseliste. Du markerer de adresser du vil se på et kort, åbner Ubiquity, og skriver MAP. Og vupti! Så har du et google kort med adresserne sat ind.

I videoen gennemgås en masse spændende måder at bruge Ubiquity. Gode ting med gmail kan den også.

Ubiquity’s goals are to:

Empower users to control the web browser with language-based instructions. (With search, users type what they want to find. With Ubiquity, they type what they want to do.)

Enable on-demand, user-generated mashups with existing open Web APIs. (In other words, allowing everyone (not just Web developers) to remix the Web so it fits their needs, no matter what page they are on, or what they are doing.)

link: Ubiquity for Firefox on Vimeo
link: Mozilla labs siden for Ubiquity

Tak til Jeppe for linket

- Jens Poder

Social bookmarking service Ma.gnolia is going open source, announcing plans to allow anyone to download their code and run their own version of the service under a GPL license. While the project – dubbed M2 – won’t officially launch until next month, the company is launching Ma.gnolia.org today, which includes a project charter, preliminary documentation, and a discussion group.

via Mashable!

Med sit superredesign for nylig satte Delicious sig endnu mere solidt til rette i kongestolen af socale linkdelingstjenester.

En af de tjenester, der har levet længe i skyggen af Delicious går nu en alternativ vej, med et nyt koncept.

Ma.gnolia vil for fremtiden tilbyde websites at have deres egen version af Ma.gnolia liggende. Sålede vil niche-publicister, der skriver om et smalt emne være i stand til at lave en lokal node med fokus på dette ene emne.

Men samtidig med, at der bliver en specifik lokal version, vil links blive uploadet til Ma.gnolia’s centrale indeks.

Det er en superinteressant tilgang.

Mange småbloggere vil sikkert føle sig lokkede af, at have et godt socialt link-indeks liggende.

- Jens Poder

Feedly er et browser-pulgin til firefox, hvilket både er styrken og problemet. 

Feedly virker blandt andet som en frontend til google/reader (bloglines m.fl). Du kan læse feeds og mærke feeds som du plejer, og feedly kommunikerer direkte med online-readeren der på den måde opdateres.  

Da feedly er et browser plugin kan det automatiske logge dig ind på diverse web2.0 og hente feeds. Du kan nemt anvender eks twitter eller friendfeed. Feedly indsætter automatisk informationer fra disse tjenester ind på artiklerne, så du kan se hvad der er anbefalet, hvem der her kommenteret osv Super machup-agtigt men på en simpel og meget selvfølgelig måde.

Feedly kan anvende andre browser plugins du har installeret (eks delicious så det er nemt at bookmarke), hvilket gør feedly til noget af en schweizerkniv.

Feedly er kun beta, men den har været min faste startside de sidste 3 uger uden problemer. Det er svært ved at forstå jeg har kunne leve uden …

Ulempen er at startsiden kun findes lokalt og i firefox. Dvs  at du skal installerer den hver gang du kommer til en ny maskine. Men når det er klaret er der mange muligheder med feedly.

En (ny?) tendens i web2.0 er helt klart en mere besked-båret tanke gang. Status events spredes til mange tjenester i et netværk af cross posting. (ping.fm m.fl). En distribueret identitet. 

Denne type social-hub kan måske blive fremtidens “google”, fordi googles pagerank er forældet og ikke virker (godt nok)  for sociale medier… http://mashable.com/2008/07/02/google-pagerank/

Men er fremtidens løsningen en eller flere af disse centrale hubs?
Twitters problemer viser tydeligt at det skal være en meget effektiv motor til at kunne håndtere den mængde beskeder og status events der pt. flyver gennem web2.0. Og det viser også at det er ret sårbart at placere alle æg i en kurv.

- thomas elton

Projektet vil gerne i bedste beta ånd modtage kritik på

• Holder designet?
• Savner I nogle funktioner?
• Er konceptet klart?
• Opleves drag-drop funktionerne som intuitive?
• Hvordan fungerer redigeringen på den enkelte widget?

Test det på http://beta.dr.dk/mitdr/

Læs om projektet eller følg nogle af de andre betaprojekter fra dr.dk på DRs betalab.

Her er en lille demo http://vimeo.com/1130378

Du kan prøve demo her, hvor du kan indsætte din tekst og se hvad den byder på.

En hurtig test viser at den er ret lost overfor dansk tekst, men blogger du på engelsk er der bedre hjælp at hente og du kan spare tid mens du blogger.

Faren er at man kan blive lidt doven og ikke får lavet sin link-research selv.

Related articles

• Featured user: LiveCrunch [via Zemanta]
• Zemanta: A blessing in disguise for bloggers? [via Zemanta]
• Følg det på twitter http://twitter.com/zemanta
• http://www.inquisitr.com/775/one-word-for-zemanta-useful/
• Zemanta – Content Suggestion for Bloggers [via Zemanta]