Tag2Find: Tagging til dit Windows Desktop
Det her ser meget lovende ud – og godt nytår iøvrigt!
Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har et problem med at filer i windows kun kan ligge i en mappe. Jeg har prøvet uendeligt mange systemer af filtræstrukturer i på min harddisk, men altså… jeg er aldrig blevet helt tilfreds. Nu kører jeg barer med månedsmapper ala “2007 01″, og så søger jeg filer frem via den hurtige fil-søge-database X1.
Men jeg har hele tiden manglet muligheden for at lade filer indgå i flere forskellige tematiske grupper. For eksempel har jeg lyst til at have et indscannet visitkort på en samarbejdspartner i en mappe der hedder kontakter, men jeg vil gerne samtidig kunne tilknytte kortet til en samling af filer der tilhører det projekt jeg arbejder sammen med vedkommende på.
Det er spændende at se, hvordan tags har bevæget sig fra internettet til vores desktops. Web 2.0 begynder at påvirke og inspirere, hvordan vores PC’ere bliver skruet sammen.
Jeg venter at få en beta-adgang en af dagene, og så vil jeg teste det grundigt igennem og skrive en anmeldelse.
- Jens Poder
technorati tags:desktop_hack, tags, tagging, desktop
3 svar
Subscribe to comments with RSS.


Ja, det har du da ret i. Det ville være en stor hjælp hvis filer kunne ligge i flere mapper, á la Gmail’s arkiveringssystemt.
Det kan man kun se frem til!
Et eksempel hvor web-features spredning til hjemme PC’en har gjort livet lettere, er Google’s desktop search. Før Google’s desktop search var det tit nemmere at søge en artikel på internettet, end i ens egen computer.
Hej Anne
Nu har jeg brugt det et par dage og jeg er IKKE så begejstret for den måde de har lavet det på. Man kan ikke tilføje tags samtidig med at man gemmer en fil. Man skal ind bagefter i filhåndtering og tilføje tags ved at højreklikke og tilføje.
Det er simpelthen for besværligt for mig.
Og laver programmet med jævne mellemruum såkaldte service scans som får min computer til at gå totalt i stå.
Længere anmeldselsfølger
JensPoder
Hm især de der service scans lyder til at være no-go. Ting der får computeren til at fryse vil jeg ikke finde mig i. Så jeg afventer at systemet bliver bedre.
Tak for anmeldelsen.
Anne