Second life har alvorlige problemer….
Second life, der er en virtuel verden, er blevet ramt af to “hacker angreb” der kan få alvorlige følger for second lifes fremtid - mange er begyndt at tvivle på grundlaget og økonomien bag det hele.
Første angreb var en såkald ‘copybot’ værktøj som kunne kopiere vilkårlige genstande i den virtuelle verden, og som brugeren så kunne sælge igen og igen. Ret uheldigt for økonomien i “spillet”.
Det andet og endnu mere alvorlige var et orme-angreb, hvor genstande (virtuelle ringe ) formerede sig uendeligt og skabte ‘grey goo’. Begrebet stammer fra nanotekonologi, hvor skræmme scenariet er at nano-robotter kloner sig selv og æder alt op - til en store grå masse.
Administratorer fra second life har nu lukket det hele af og er i gang med at rydde op, og forsøger samtidigt at stramme op på reglerne og teknologien så lign. kan undgås i fremtiden.
BBC NEWS | Technology | ‘Worm’ attacks Second Life world