Kollaborativ

Big.com: En mærkelig søgemaskine i STORT web2.0 design

Lagt i Uncategorized by poder på marts 18th, 2006

Apropos Eltons indlæg om web2.0 design så kig forbi big.com. En mystisk søgemaskine, der gør alt stort.

Big

- Jens Poder

Skriver nu på Blogger via Blogjet

Lagt i Uncategorized by poder på marts 18th, 2006

Jeg har et problem som jeg tilsyneladende er meget alene med. Jeg lider tilsyneladende af en farlig virus, der gør at jeg aldrig er helt tilfreds med min browser, og derfor hele tiden skifter den ud med andre.

For tiden er yndlingsværktøjet Maxthon.En internet baseret browser, der har tabs og er vældig customiserbar. Det er fordi Flock og Firefox hele tiden “fryser” på min computer.

Men nu mangler jeg så et godt blogging-interface. På Firefox brugte jeg Performancing, og Flock har sit eget indbyggede. Men selv om Maxthon også har extensions har jeg ikke haft held med at finde en til blogging.

To rescue: Blogjet!

Blogjet

Et simpelt og hurtigt og let interface, som koster 29$, men kan prøves gratis i en måned.

Billeder håndteres let og simpelt. Enten hentes de fra din Flickr account (let ustabilt ligesom i Flock) eller også informerer du Blogjet om adressen på et FTP site, hvor den kan smide billederne. Så endelig har jeg fået brug for mit domæne hos B-One igen .

Blogjet kan bruges med langt de fleste blog-systemer. Det kører rigtig hurtigt og effektivt. Klart anbefalelsesværdigt.

- Jens Poder

Pageflakes - min nye yndlingsstartside

Lagt i Uncategorized by poder på marts 18th, 2006

Kan i huske for et par år siden, hvor Yahoo’s startside var totalt funky, fordi man selv kunne personalisere sine nyhedsfeeds, og vælge præcis hvilke man ville have med, altså ud fra en shortlist.

Altså knap så fedt viste det sig at være i længden. Grimt, bøvlet og ufleksibelt synes man det var efter et stykke tid. Og man (eller jeg i hvert fald) endte altid med at kode min egen.

Men nu viser en ny række af startsider baseret på AJAX-kodning vejen frem, og her er min nye yndling: Pageflakes:

Pageflakes

Billedet er af min egen forside. I løbet at ganske få klik har jeg kunnet:

  • Indhente mine Gmail-mails til siden.
  • Lave en liste over de vigtigste links jeg bruger til daglig
  • Have en tagcloud til de vigtigste tags på min del.icio.us account
  • Have en liste over de 20 nyeste links fra samme account, og mulighed for at klikke videre ned i de næste tyve, og de næste tyve og de næste…
  • Så er der et google søge felt, så jeg kan slippe af med det jeg har i browseren.
  • Jeg kan importere en OPML-fil og sætte en RSS-reader op, eller blot læse fra enkelte kilder

Dertil kommer alle mulige småting, ure, todo-lister, kontaktpersonlister og der kommer hele tiden nye til.

Jeg kan inddele mine informationer på forskellige faneblade, hvis jeg skulle have lyst. Og organiseringen af siderne foregår selvfølgelig med en fuldstændig uproblematisk og intuitiv drag and drop.

Pageflakes er et smukt eksempel på hvordan AJAX-programmering har gjort det muligt at støve gamle koncepter af og genbruge dem med ny vitalitet fordi det hele er blevet nemmere. Noget der engang var meget nørdet, er blevet lidt mere tilgængeligt, men sikker stadig meget nørdet.

– Jens Poder

 

Rojo - nu med memedigger!

Lagt i Uncategorized by poder på marts 18th, 2006

TechCrunch » Rojo Gets Relevant

Jeg har længe været en stor fan af den Tag-baserede RSS-reader Rojo. Så stor var min glæde, da jeg så forleden dag, at sitet nu har tilføjet en memedigger funktionalitet. Ligesom man på digg kan digg’e noget, og dermed gøre det mere synligt for andre, og ligesom man på dr.dk/debat har fået en lille anbefalet knap, så kan man nu let klikke og anbefale historier på Rojo med den nye Mojo knap.

Mojo-knappen er endnu et forsøg fra Rojo’s side på at tilføje et stærkt socialt element i RSS-readeren. Tag-funktionaliteten i Rojo fungerer rigtig godt for den enkelte bruger, når man skal sortere sine feeds, men muligheden for at tagge den enkelte historie er der ikke rigtig nogen der bruger. For der er ikke rigtig nogen fidus i at skulle udtænke et tag til en nyhedshistorie, man skal jo ikke bruge den igen, formodentlig. Mojo-knappen derimod kræver blot et klik med musen, så har man ‘mikrodeltaget’. Jeg vil følge spændt med i hvorvidt det bliver brugt. Lige nu er der ikke så mange brugere der klikker, men mon ikke det langsomt kommer.

Der er også en Rojo-historie på Mashable

- Jens Poder